Reverse Shark Tank med DFDS

DFDS Reverse Shark Tank

DFDS har innovation højt på dagsordenen og søger partnere til at indgå i udviklingssamarbejder – måske har du lige den idé eller løsning, som rederiet mangler.

UAS Denmark og Fyns Maritime Klynge inviterer derfor i samarbejde med DFDS og Fondsansøgning.dk til ”Reverse Shark Tank”, hvor du kan pitche en idé for rederiet, DFDS.

Områder, som DFDS søger løsninger til
Til ”Reverse Shark Tank” har DFDS på forhånd leveret en liste, der viser de områder, de ønsker dit input til. Så for at deltage i arrangementet, er det et krav, at du kan pitche en løsning til DFDS på et af følgende områder:

  • Services til Maritime Connectivity Platform
  • Smart (billig) tracking af last (trailere) på land og under overfart
  • Miljø: reducere og overvåge udledning, mindske footprint, håndtering af ballastvand
  • Automation og udnyttelse data
  • Inspektion – udvendigt, indvendigt, under vand, af tanke, havneområder osv.
  • Droner, der kan identificere, hvor de er ud fra en ”visuel” forståelse af, hvad de ”ser”. F.eks. en drone der, mens skibene sejler, kan finde tilbage til en 5×30 cm skade på malingen på skibssiden (som er 150×20 meter blå maling)
  • Droner, der kan se/høre/lugte, at der er noget galt og flyve ud og dokumentere, hvad der ser ud til at skabe problemet.
  • Landing af droner på skibe i bevægelse
  • Smart etablering af landstrøm
  • Maritim sundhed

For at deltage i arrangementet er det et krav, at du er medlem af Fyns Maritime Klynge, og at du kan levere et pitch inden for en af de ovenstående områder.

Program
13.00 Velkomst
v. UAS Denmark, Fondsansøgning.dk og Fyns Maritime Klynge

13.15 DFDS præsenterer og uddyber udfordringer

13.30 Pitch session begynder
NB! Nærmere info følger vedrørende pitchtider, når tilmeldingsfristen udløber.

16.00 Afrunding og evaluering af dagens udbytte

Vil du pitche for DFDS?
Kontakt Mads Rasmussen fra Fyns Maritime Klynge for at tilmelde dig arrangementet og for at høre mere om de enkelte områder. Du kan kontakte Mads på [email protected] eller på telefonnummer 2942 8385. Der er kun et begrænset antal pladser, som fordeles efter først til mølle- princippet. Sidste tilmeldingsfrist er den 13. februar 2018. Skynd dig at kontakte Mads og fortæl ham om din idé!

Praktisk info

Dato og tidspunkt: tirsdag den 20. februar 2018 kl. 13.00 – 16.00
Sted: UAS Denmark, Lufthavnvej 151, 5270 Odense N
Tilmelding: Tilmeld dig ved at kontakte Mads Rasmussen pr. mail [email protected] eller mobil 2942 8385.