Ny studentermedhjælper

Malene Dau Müller

Velkommen til Malene Dau Müller, som netop er startet i Fyns Maritime Klynge som vores nye studentermedhjælper. Malene skal blandt andet hjælpe vores uddannelseskoordinator Steen Nielsen med samarbejdet om kollaborative robotter og assistere det resterende team med forskellige opgaver indenfor forretningsudvikling.

Vores nyeste medlem af teamet har arbejdet ved Højer Pølser A/S, som drives og ejes af Malenes familie. Her oparbejdede hun 3 års praktisk erfaring inden for forretningsudvikling. Et område, som hun brænder meget for.

Malene er oprindeligt fra Sønderjylland, men bor nu i Odense og læser til cand.mag. i designledelse i Kolding. Her specialiserer hun sig i at bygge bro mellem kulturforståelse, praktisk design, forretningsudvikling og strategi. Med uddannelsen i rygsækken bliver hun på tværs af traditionelle skel mellem design, forretningsforståelse og kommunikation i stand til at skabe sammenhængende løsninger fra idé til kommercialisering i både private og offentlige organisationer.