Maritimt industrisamarbejde med forsvaret

Billede søværn

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) indkøber årligt materiel for ca. 6 mia. kr. til hele Forsvarsministeriets myndighedsområde. En af de store myndigheder, som FMI indkøber og leverer materiel til, er Søværnet. FMI er derfor en væsentlig potentiel kunde for medlemmer af Fyns Maritime Klynge, men hvordan foregår Forsvarets indkøb, udbud og samarbejde med industrien generelt?

Fyns Maritime Klynge arrangerer i samarbejdet med FMI og Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark (FAD) et møde, hvor du kan høre mere om, hvordan du kan samarbejde med og levere materiel til Forsvaret.

FMI indkøber bl.a. materiel til fregatter, inspektionsskibe, Marinehjemmeværnet og udbyder drift og vedligeholdelse af deres skibe og materiel. FMI har i deres materielkapacitetsplan både drift og materielanskaffelser inden for det maritime område. Dette omfatter bl.a. anskaffelse af mindre fartøjer, drift og vedligeholdelse af skibe, anskaffelse af motorredningsbåde, drift og vedligeholdelse af systemer ombord skibene, havnebeskyttelse, sensorer og kameraer, redningsudstyr m.m.

Til mødet kan du lære mere om hvilke krav, der er for leverancer til Forsvaret, hvordan du finder og byder på opgaver og hvilke former for samarbejde med industrien, som FMI har med kommercielle virksomheder.

Til mødet er der indlæg fra:
Major Torben Grinderslev, Forsvarets Industrikontor, vil fortælle om FMI, udbud og Forsvarets samarbejde med industrien.

Frank Bill, FAD vil fortælle om udbud, krav og procedurer for at blive leverandør til FMI og dermed Søværnet.

John Christensen, Callenberg, der fortæller om deres nuværende samarbejde med FMI og Søværnet.

Praktisk information
Dato: Torsdag den 28. februar 2019
Tidspunkt: Kl. 13-16
Sted: Hotel Sinatur Storebælt, Østerøvej 121, 5800 Nyborg
Tilmelding: Tilmelding er nødvendig, og du kan tilmelde dig HER.
Sidste tilmeldingfrist er den 25. februar kl. 12.
Spørgsmål: Kontakt Mads Rasmussen på 2942 8385 eller [email protected]