MARCOMP 2018

MARCOMP 2018

Fremtidens maritime kompetencer

MARCOMP 2018 samler Det Blå Danmark for at debattere fremtidens maritime kompetencer. Hvilke kompetencer har Det Blå Danmark behov for i fremtiden? Hvordan sikrer du, at medarbejderne i din organisation, er rustet til de behov, der vil være om 5 år? Hvad driver væksten, og hvem har ansvaret for udviklingen af fremtidens maritime erhverv?

Kom nærmere disse svar, deltag i debatten, bliv hørt og tag medansvar når MARCOMP 2018 konferencen løber af stablen. Konferencen, der er en endags konference, vil sætte de unge og Det Blå Danmarks fremtid i fokus i forsøget på at finde svaret på fremtidens behov.

Danmark skal fortsat være førende inden for søfart, hvilket kræver løbende forandring for at imødekomme de behov vi i fremtiden vil stå over for. For at undgå at drukne i oceaner af digitaliseringsmuligheder, kræves de rette kompetencer i virksomheden for at sikre ordentlig output af virksomhedens investering. MARCOMP 2018 vil hive inspiration fra blandt andet Sundhedsvæsenet, hvor fremskridt er båret af digitalisering og inspirere Det Blå Danmark med gode og dårlige erfaringer.

Som branche er det vigtigt, at vi indstiller os på forandringer både som rederier, leverandører, myndigheder og uddannelsesinstitutioner. Og især da branchen skal tilpasse sig en ny generation med et karrierefokus, hvor de konstant vil være på udkig efter den næste store mulighed, hvilket giver branchen benhård konkurrence.

MARCOMP 2018 vil være mødestedet for de i Det Blå Danmark, der er klar til at se fremad. Blandt oplægsholdere vil du møde repræsentanter fra Det Blå Danmark, der vil inspirere og tale om erhvervet i forandring, digitalisering samt komme med bud på fremtidens maritime arbejdsmarked. Du vil blive præsenteret for stemmerne fra fremtiden selv – de unge – og få mulighed for, at deltage i debatten om at forme fremtidens maritime uddannelser.

Kom på forkant med fremtiden sammen med et netværk, der har fingeren på den maritime puls, og deler din interesse i at løfte fremtidens blå Danmark. Netværk og bliv inspireret til nye tiltag i din virksomhed!

SE PROGRAM FOR MARCOMP 2018.

Praktisk information

Dato: 25. januar 2o18
Tid: Kl. 9.30-16
Sted: Hotel Svendborg, Centrumpladsen 1, 5700 Svendborg
Tilmelding: Det koster 799 kr. ekskl. moms pr. person. Tilmelding skal ske på marcomp.org.
Tilmeldingsfrist: Sidste frist for tilmelding er den 15. januar 2018. Du kan få yderligere information om MARCOMP 2018 ved at kontakte sekretariatet for arrangementet på [email protected] eller på tlf. 7221 5563.
Program: Download program.