Kompas – nyt netværk for mellemledere

Kompas

Sæt kursen mod nye horisonter i et nyt netværk for mellemledere i Fyns Maritime Klynge

Netværket henvender sig til mellemledere med- og uden personaleansvar samt andre nøglepersoner og beslutningstagere, som refererer til virksomhedens ledelse. Deltagere i netværket får styrket deres evne til at navigere i ”Orkanens Øje” – et felt, som mellemlederen ofte befinder sig i.

Formål
At opbygge et stærkt og fortroligt netværk i Fyns Maritime Klynge, forbedre konkurrenceevnen samt styrke den enkeltes lederskab og personlige udvikling.

Både undervisning og netværk
Netværket bliver professionelt faciliteret af Fynsk Erhverv, som understøtter netværket i at udvikle sig hensigtsmæssigt i et uformelt, men fortroligt miljø. Facilitatoren følger netværket under hele forløbet.

Undervisningen udføres af dygtige undervisere fra Ledelsesakademiet og indeholder emner som:

  • Ledelse af innovationsprocesser
  • God mødeledelse
  • Lederens forhandlingsteknik
  • Kommunikation som ledelsesværktøj
  • Succesfuld ledelse af forandringsprocesser
  • Konflikthåndtering, den vanskelige samtale og psykisk arbejdsmiljø

Hvad er mit udbytte?

Din virksomhed får:

  • Et styrket kendskab, samarbejde og netværk på ”operationelt niveau” imellem virksomheder i branchen
  • En bedre dialog og bredere forståelse for udfordringerne i branchen
  • Medlemskab i Fynsk Erhverv og herunder alle medlemsfordelene
  • Nye input og øget konkurrenceevne igennem styrkede ledelseskompetencer, viden og ekspertise
  • Synliggørelse af virksomheden – herunder mulighed for et bedre salg

Som deltager vil du:

  • Blive bevidst om din rolle som nøgleperson
  • Lære at anvende forskellige ledelsesstile og metoder
  • Få redskaber til at sikre god kommunikation på alle niveauer
  • Blive trænet i at løse konflikter og gennemføre vanskelige samtaler
  • Blive bedre til personlig planlægning
  • Få mulighed for at udvide dit personlige netværk
  • Have rådgivning og sparring til rådighed i et fortroligt miljø
  • Få udleveret et kursusbevis fra Ledelsesakademiet

Praktiske informationer

Arrangører: Netværket etableres i et samarbejde mellem Fyns Maritime Klynge og Fynsk Erhverv og har maksimum plads til 25 deltagere efter først til mølle princippet.

Antal møder: 8 netværksmøder pr. år

Tidspunkt: Undervisning fra kl. 15.00 – 18.00. Spisning, netværk og månedens dilemma fra kl. 18.00 – 20.00.

Sted: SIMAC eller Lindø Industripark – fleksibelt efter deltagernes geografiske forhold.

Netværksdage: Endnu ikke fastlagt

Opstart: Ultimo januar eller primo februar 2016

Pris: Pris pr. deltager incl. materiale og forplejning: 7.400 kr.

Deltagelse: Deltagelse kræver medlemskab hos Fynsk Erhverv. Priser for medlemskab hos Fynsk Erhverv:
1-5 ansatte – 2.520 kr. pr. år
6-50 ansatte – 3.990 kr. pr. år
51-100 ansatte – 7.350 kr. pr. år
Over 100 ansatte – 8.400 kr. pr. år

Tilmeldingsfrist: 5. januar 2016

Tilmelding og kontakt
Du kan tilmelde dig til netværket ved at sende en mail til Troels J. Ankerstjerne på [email protected]. Husk at skrive ”netværk” i emnefeltet.

For mere info om netværket kontakt venligst Lolle H. Schierff, udviklingschef i Fynsk Erhverv på [email protected]. Skriv ”netværk” i emnefeltet.