Klyngemøde: Få finansiering til at udvikle dine idéer til maritim forretning

Hvilke finansieringsmuligheder passer til din virksomhed maritimt og generelt? Og hvilke former for innovation ydes der finansiering til gennem private, regionale/nationale og europæiske fondsmidler?

Fyns Maritime Klynge inviterer til inspirationsmøde om finansiering, især med fokus på det maritime. Her vil du høre, hvordan du kan få del i de millioner af støttekroner, som danske virksomheder kan ansøge i forhold til forskning, udvikling og demonstration af innovative løsninger på det maritime og industrielle område.

På inspirationsmødet vil du møde funding- og finansieringsrådgivere, som vil give dig et overblik og vejlede i de forskellige finansieringsprogrammer, som kan støtte jeres projekter økonomisk.

Mød Den Danske Maritime Fond, Vækstfonden, Erhvervshus Fyn, Det Syddanske EU-kontor og ikke mindst virksomheder, der har fået et eller flere af tilskuddene – og bliv klogere på eller opdag funding.

Efter dagens program har du mulighed for at drøfte egne tanker, omkring søgning af midler til din virksomhed, med de forskellige rådgivere.

Se hele programmet her.

Tilmeld dig her