Er du vores nye forretningsudvikler?

Ny forretningsudvikler til Fyns Maritime Klynge

Brænder du for at skabe resultater, stærke relationer og samarbejde med og imellem en bred kreds af virksomheder? Vil du være med til at forme/udvikle fremtidens maritime branche på Fyn med fokus på miljøvenlig og autonom skibsfart? Så er det måske dig, vi leder efter til vores spændende og udfordrende nye stilling som forretningsudvikler.

Fyns Maritime Klynge er i fuld gang med at fastlægge den kommende 2020 strategi, som skal understøtte en stærk og innovativ maritim branche på Fyn. De fynske maritime virksomheder står meget stærkt og har et spændende udviklings– og vækstpotentiale, både nationalt og globalt. I 2018 vil vi bl.a. have fokus på hele økosystemet omkring autonom skibsdrift samt at understøtte omstilling til grøn skibsfart.

Om stillingen

Som forretningsudvikler i Fyns Maritime Klynge kommer du til at indgå i et stærkt team på i alt 5 medarbejdere, der bl.a. arbejder fokuseret inden for følgende indsatsområder:

Du får:

  • Ansvar for forretningsudvikling på tværs af virksomheder og samarbejdspartnere
  • Stor selvstændighed i det daglige arbejde og masser af muligheder for at være med til at forme egne indsatsområder
  • Tydelige målsætninger, som vi følger systematisk, så du til enhver tid ved, om vi sammen lykkes med vores arbejde
  • Mulighed for at være en del af Udvikling Fyns dynamiske miljø

Din profil

Der er god vind i sejlene, så hvis du vil med om bord, forventer vi, at du er nysgerrig og handlekraftig, fremmer projekter og opnår de bedste resultater i samarbejdet med andre mennesker. Du har samtidig en systematisk tilgang til at arbejde med business cases.

Faglige kvalifikationer:

  • Teknisk og/eller kommerciel erfaring inden for den maritime branche
  • Kendskab til vilkår og rammer for den maritime branche
  • Erfaring med forretningsudvikling, udvikling og realisering af business cases
  • Evnen til at transformere strategisk markedsindsigt til udvikling af forretningsområdet
  • God strategisk og kommerciel forståelse
  • Evne til at identificere, initiere og understøtte vækstskabende forretningsmodeller

Personlige egenskaber:

  • Du er en dygtig igangsætter og formår at skabe fremdrift
  • Du har gennemslagskraft og arbejder resultatorienteret
  • Du er kommunikativ dygtig i skrift og tale
  • Du er diplomatisk, imødekommende og skaber stærke relationer
  • Du arbejder selvstændig i opgaveløsning og den daglige prioritering
  • Du får energi af at møde og arbejde sammen med mennesker
  • Godt humør og stort drive

Løn – og ansættelsesvilkår

Fast fuldtidsstilling med løn efter kvalifikation og gældende overenskomst. Vi tilbyder en stilling med mulighed for en god work-life-balance i en organisation med en uhøjtidelig omgangstone og en flok engagerede kollegaer, der arbejder målrettet for at skabe vækst og udvikling på Fyn. Arbejdspladsen ligger i Forskerparken i Odense, men du får hele Fyn som arbejdsplads. Kørekort og egen bil er en nødvendighed. Tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgningsfrist og kontakt

Ansøgning og CV skal sendes senest den 15. december 2017. Samtaler forventes afholdt i uge 51.
Søg stillingen her.

Kontakt gerne Lars Ahrendtsen for at høre nærmere om stillingen.

Lars Ahrendtsen
Forretningschef
Mail: [email protected]
Mobil: +45 2368 6911