Årsmøde 2018

Årsmøde 2018 Fyns Maritime Klynge

Den 13. december holder Fyns Maritime Klynge årsmøde i samarbejde med LINDØ port of ODENSE, og du er inviteret. Vi håber, at du har lyst til at gøre dine klyngekollegaer selskab til en dag fyldt med faglige oplæg, virksomhedsbesøg, networking og julestemning.

Temaet for mødet er UDVIKLING OG FREMTID. Derfor har vi arrangeret rundtur på Lindø med virksomhedsbesøg hos FORCE Technology, der vil byde på en spændende rundvisning og et indblik i deres aktiviteter.

På årsmødet præsenteres den nyudnævnte formand for klyngens Advisory Board, Jytte Ravn Jyrkinewsky fra OMT, og du får et tilbageblik på året, der gik, og hvad der ligger af tiltag i 2019. Vi gør også status på de input, som klyngens medlemmer bidrog med på årsmødet i 2017.

I forlængelse af årsmødet indvies Lindø Kompetence Center under Lindøs julenetværksmøde, hvor der bl.a. vil være et inspirationsoplæg af Mads Thimmer, CEO ved InnovationLab, om vores digitale fremtid. Carsten Aa, CEO LINDØ port of ODENSE, vil runde dagen af med året, der gik, og afslutningsvis er der rig mulighed for networking, gløgg og æbleskiver.

Tilmeld dig her!

Program for dagen

Årsmøde
08.00 – 08.30 Kaffe og rundstykker
08.30 – 10.30 Årsmøde i Fyns Maritime Klynge
10.30 – 11.00 Rundtur på Lindø
11.00 – 11.45 Virksomhedsbesøg hos FORCE Technology
12.00 – 13.00 Frokost
Lindøs julenetværksmøde
13.00 – 13.30 Åbning af Lindø KompetenceCenter
Lindø KompetenceCenter (LKC) er et samarbejde mellem syv fynske uddannelsesinstitutioner, Fyns Maritime Klynge og LINDØ port of ODENSE. LKC har til formål, som det første formaliserede uddannelsescenter i Danmark, at fremme og understøtte uddannelses- og virksomhedsprojekter med tværgående faglighed; både på tværs af uddannelser og virksomheder.
13.45 – 14.15 Fra organisationer til organismer
Klynger, netværk og fremtidens digitale naturlighed
v/ Mads Thimmer, CEO, Innovation Lab
Mads Thimmer er stifter, ejer og admin. direktør i Danmarks ældste innovationshus, Innovation Lab. Med digitale platforme som frihedsskabere og kulturer som trækplastre bolstrer virksomheder sig lige nu til en ny, lukrativ og langt mere fleksibelt tilværelse med nye teknologier, forretningsmodeller og målgrupper hos både medarbejdere og kunder i overgangen fra at tænke industrielt til at handle digitalt. Men hvad giver ”digitalt mening”? Og hvad betyder det, når skridtet efter industri 4.0 ikke hedder industri 5.0, men Digital 1.0? Det og meget mere vil Mads Thimmer give svar på i sit oplæg.
14.15 – 15.00 Året, der gik
v/ Carsten Aa, CEO, LINDØ Port of ODENSE
Efter oplægget vil der blive serveret gløgg og æbleskiver, som kan nydes, mens du netværker.

Praktisk information

Dato: Torsdag den 13. december 2018
Tidspunkt: Kl. 08.00 – 15.00
Sted: LINDØ port of ODENSE, Kystvejen 100, 5330 Munkebo
Tilmelding: Tilmeld dig via NemTilmeld inden den 5. december 2018 kl. 12. Deltagelse i årsmødet er gratis, men der er en egenbetaling på 100 kr. pr. person til forplejning i løbet af dagen.
Antal deltagere: Der er plads til maks. 50 personer, og pladserne bliver fordelt efter først til mølle-princippet. Der er dog maks. 2 pladser pr. virksomhed til julenetværksmødet.
Spørgsmål: Kontakt Lars Ahrendtsen pr. mobil 2368 6911 eller mail [email protected] for yderligere informationer.